Sist oppdatert 21.6.2014 kl 14:36
Kongeloven av 1665 klargjorde kongens retter og plikter som eneveldig fyrste over Danmark og Norge. Under finner du de åtte første punktene av kongeloven. Den ble holdt hemmelig de første fem årene og først trykket opp på begynnelsen av 1700-tallet. Loven er kanskje den grunnloven i historien som gir en konge størst makt over sitt rike og sine undersåtter. Den opphørte å virke i 1814 da rikene ble splittet.
Du finner oppgaver nederst på siden.
I.
Den beste begyndelse till alting er at begynde med Gud. Det første derfore, som Vi for alting ville udj denne KongeLow allffvaarligen haffve befalet, er: at Voris Effterkommere, Børn og Børnebørn i tusinde Leed paa Færne og Mørne, EenevoldsArffveKonger offver danmarck og Norge ære, tiene og dyrcke den eene rette og sande Gud paa den maade og manneer, som hand sig i sit hellige og sande ord aabenbaret haffver, og Voris Christelige Troe og bekiendelse klarligen derom formelder effter den form og maade, som den reen og uforfalsket er bleffven foresatt og fremstillet udj den Augsburgiske confession Aar et tusind fembhundrede og trediffve, og ved samme reene og uforfalskede Christelige Troe holde Landsens Jndbyggere og den vældeligen haandhæffve og beskierme i disse Lande og Riger mot alle Kiettere, Sværmere og Guds bespottere.
II.
Danmarckes og Norges EenevoldsArffveKonge skal være hereffter og aff alle undersaatterne holdes og agtes for det ypperste og høyeste hoffved her paa Jorden offver alle Menniskelige Lowe, og der ingen anden hoffved og dommere kiender offver sig enten i Geistlige eller Verdslige Sager uden Gud alleene.
III.
Skall derfor ochsaa Kongen alleene haffve høyeste Magt og Myndighed til at giøre Lowe og forordninger effter sin eygen gode Villie og Velbehag, at forklare, forandre, formeere, formindske, ja og slet at oppheffve forrige aff hannem sielff eller aff hans Forfædre udgiffne Lowe (denne KongeLow alleene undertagen, huilcken saasom Kongedømmets rette Grund og GrundvoldsLow jo endeligen faar at bliffve uforanderlig og uryggelig), saa og at undertage huad og huem hand lyster udaff Lowens allmindelige befalning.
IV.
Skall og Kongen eene haffve høyeste Magt og Myndighed at isette og affsette alle Betiente, høye og lawe, være sig huad naffn og titel de haffve kunde, effter sin eygen frii Villie og tycke, saa at alle Embeder og Bestillinger, i huad Myndighed de haffver, skall aff Kongens Eenevoldsmagt saasom at een kilde haffve sin første oprindelse.
V.
Kongen skall eene haffve Vaabens og VæbningsMagt, at føre kriig, slutte og opheffve forbund med huem og naar hand det got befinder, Told og all anden contribution at paalegge, effterson een huer vel veed, at Riger og Lande icke tryggeligen kand besiddes uden væbnet Magt, og KriigsMagt kand icke holdes uden besolding, og besolding icke bringes till Veye uden Skatt.
VI.
Skall og Kongen eene haffve høyeste Magt offver all Clericiet fra den høyeste till den Laweste, at beskicke og anordne all kircke og Gudstieniste; Moder, Sammenkomste og forsamblinger om Religions Sager, naar hand det raadeligt eragter, biude, forbiude; og i allmindelighed, korteligen at sige, skall Kongen eene haffve Magt at bruge alle Regalier og Iur. Majestatis, huad naffn de og haffve kunde.
VII.
Alle Regieringens ærinder, breffve og forretninger skall udj ingen end udj Kongens naffn og under hans Signete udgaa, og skall hand altid sielff sin haand underskriffve, om hand helles er kommen til sine myndige Aar.
VIII.
Kongens myndige Aar skall agtes hans Alders fiortende Aar, det trettende fuldendet, der fiortende begyndt, saa at, saa snart hand træder i sit fiortende Aar, skall hand sielff offentlig forklare sig myndig at være og ingen Værge eller Formyndere meer at vilde bruge.
(…)
XVII.
Men Kongen skall alldeelis ingen Eed eller nogen forpligt, i huad naffn det og haffve kand, mundtlig eller skrifftlig fra sig giffve, effterdj hand saasom een frii og ubunden EenevoldsKonge icke kand bindes aff sine undersaatter ved nogen Eed eller foreskreffne forpligtelser.
Oppgaver til kilden:
1. Hva slags kilde er dette?
2. Hva menes med at Danmark-Norge var et enevelde?
3. Hva sier loven om kongens personlige tro?
4. Hvilken samfunnsgruppe tjente på innføringen av eneveldet, og hvorfor?
5. Når var en konge gammel nok til å eklære seg selv myndig?
6. Kunne noen av de andre stendene kreve at kongen bandt seg til noen lover eller forpliktelser?
